Dette er mit føste blogindlæg, jeg forsøger at skrive mindst et oplæg om ugen. jeg kommer her til at samle op på hvad der er sket i den sidste uge, og hvad det egentlig betyder for mit politiske arbejde. Jeg kommer til at lave flere forskellige indlæg der går i dybden med de forskellige områder og hvad jeg finder interessant.
Dette indlæg bliver dog af en lidt anden karakter. Jeg kommer nemlig mest til at skrive om hvad jeg har lavet indtil videre, og hvordan jeg er kommet her til.
Jeg har altid været politisk, men jeg har ikke altid været politisk aktiv. Jeg startede min politiske karriere da jeg startede på læreruddannelsen, hvor jeg opdagede at det faktisk var muligt at have et meningsfællesskab med andre. Jeg blev hvirvlet ind i en proces hvor der mit uddannelsessted skulle lægges sammen med en del andre. Jeg endte med at være med til at lægge grundstene til det der nu hedder UCC og den studenterorganisation der.
Min tilgang til det projekt var sikre at der blev etableret et fælleskab hvor vi som studerende fik vores eget område.
Jeg flyttede til valby for 7 år siden og har været aktiv i den lokale partiforening, sf valby og interesseret mig for den bydel lige siden. Det kommer jeg tilbage til lidt længere nede, for det passer simpelthen ikke særlig godt ind her.
Så kom mit første folketingsvalg, hvor en god ven, Kasper nordborg Kiær bad mig om at hjælpe ham med sin første valgkamp, som folketingskandidat, selvfølgelig for SF. Jeg fik her mulighed for at være kampagneleder og give Kasper et godt valg. Jeg var så heldig at få lov at hjælpe ham igen, ved det seneste folketingsvalg.
Jeg var ovenikøbet også så heldig at jeg som kampagneleder fik lov at hjælpe som Maria Frej til at blive valgt ind i borgerrepræsentationen for SF, det var en fantastisk valgkamp, og virkelig sjovt at være en del af.
Som jeg skrev lidt oppe, har jeg interesseret mig for Valby længe, derfor valgte jeg at stille op til valby lokaludvalg. Jeg blev valgt ind i og har de sidste tre år arbejdet for at gøre valby til den bedste bydel at være i. Det har jeg gjort ved at være en del af det der hedder Puljeudvalget, hvor jeg har været med til at give midler til lokale aktører og deres arrangementer. Jeg kom også ind i arbejdsgruppen “et helt liv” der arbejde med at give de bedste forhold for den levede by.
Jeg opdagede hurtigt at der var mange ting jeg gerne ville ændre, men det viste sig meget svært at få det sidste ord. Derfor besluttede jeg mig for at finde ud af hvordan jeg bedst muligt kunne gøre en reel forskel.
Jeg synes det bedst blev gjort ved at stille op til borgerrepræsentationen i københavn, så jeg spurgte min partiforening om de ville bakke op om mit kandidatur. Det ville de heldigvis godt. og så var valgkampen igang.
Det er blevet til en masse arbejde, og mange gode oplevelser, og forhåbentlig bliver det til mange gode oplevelser fortsat.
Billedet i toppen er taget foran valby kulturhus, som nok er det sted i København jeg har brugt mest tid, foruden min egen lejlighed og mit arbejde.







