Kort fortalt, det er hårdt, sjovt og lærerigt.
(Der er meget at læse, men kør ned i bunden af opslaget, der er alt det du kan gøre hvis du vil hjælpe mig i min valgkamp.)
Jeg har nu været igang med rigtig valgkamp i en uge. Det er altså en sjov fornemmelse at se sig selv hænge rundt omkring i lygtepælene, desværre har det tryk mine plakater er blevet lavet med, vist sig ikke at være særlig godt til efterårsvejret, så jeg har desværre måtte trille ud og ordne nogle af mine plakater igen, det er mindre sjovt.
Jeg har delt flyers ud og talt med en masse mennesker, det har været virkelig hyggeligt. Jeg har og er fortsat imponeret, beæret og ydmyg over hvor mange der gerne vil hjælpe mig.
Jeg er blevet kaldt idiot, precis nul gange, folk er altså ret flinke. Jeg har været ude og tale om folkeskolen, de udsatte, om hvordan vi gør noget godt for lokalmiljøet. Jeg har debatteret, meget, hvordan vi får ordentlig infrastruktur for cykler og for den offentlige transport i københavn.
Min valgkampscykel, det lyserøde lyn, bliver bemærket i bybilledet, og det er altså også ret fedt. Det er en af de ting jeg virkelig godt kan lide min valgkamp, den er sjov at køre på, og bliver i den grad brugt, i den sidste uge har jeg kørt små hundrede kilometer på kryds og tværs af byen.
Jeg blev spurgt af en om det gør en forskel med det politik, og det synes jeg virkelig det gør. Men det resulterede i at jeg i dag lige tog en pause og fik taget det billede jeg synes jeg manglede fra kulbaneparken. Jeg lænede mig tilbage og nød noget af det jeg allerede har været med til at skabe. Et fantastisk udekøkken, en velfungerende lokal forening, Kulbaneparkens Venner, og det gyngestativ jeg sidder i på et af billederne.
Næste uge kommer til at gå med mere af det samme, Jeg skal ud og dele valgmateriale ud, jeg skal debattere mere, jeg skal finde dem der gerne vil stemme på mig. For det er trods alt det det handler om, personlige stemmer.
På tirsdag får jeg hjælp af nogle fantastiske unge operations dagsværkere, de vil hjælpe mig med at dele ud, (mon ikke jeg også har lidt godt til dem også). Jeg har valgt at støtte dem i år, fordi de er en god sag, i år går støtten til voldsramte sexarbejdere fra Etiopien, og også fordi de spurgte de måtte. Hvis du vil støtte dagsværket og mig samtidig er du velkommen til til at sende lidt mønt til mobile pay 804439. Så sørger jeg for det kommer videre til dem.
🤷Hvad kan du gøre for at hjælpe?
👍 Du kan like, dele og kommentere på mine opslag, så ser dine venner dem. Det koster ikke noget, og tager næsten ikke noget tid. Det hjælper mig meget også selvom du ikke bor i københavn.
👌Du kan anbefale andre at stemme på mig, både her på facebook, og i virkeligheden.
💸Du kan sende lidt til mig på mobile pay 804430, til at støtte operation dagsværk, så sender jeg det videre til dem, og jeg får nogle fantastiske dagsværkere til at hjælpe mig.
🏘Hvis du bor i københavn, så kan du dele lidt at mit valgmateriale ud, skriv til mig, så kommer jeg forbi med lidt af det hele.
⏱Hvis du har tid og lyst til at hjælpe med lidt, men ikke helt ved hvad, så kan du skrive til mig bagved, så finder vi ud af noget.
🗳Og så kan du selvfølgelig stemme på mig til kommunalvalget i Købehavn.
Jeg har vedlagt et par billeder fra denne uge, der (vidst nok) ikke har været brugt endnu.










