Jeg støtter operation dagsværk.
Søde Josefine, Marco og Sophia har spurgt mig om jeg kunne bruge dem til operations dagsværk på onsdag. Selvfølgelig vil jeg det. Og jeg har fundet pengene til at købe deres dagsværk.
Men jeg kunne altså godt tænke mig at give dem lidt mere end hvad jeg lige selv kunne punge ud med.
Derfor vil jeg høre om du også vil støtte de tre dagsværkere?
Derfor!
Alt hvad du sender til mig på MobilePay 804439 frem til på onsdag sender jeg videre til dem og deres projekt.
Jeg synes faktisk i års projekt er et virkeligt fedt projekt og frem for at fortælle en masse om det selv smider jeg bare teksten fra operation dagsværk ind
“
I Etiopien er det ikke ulovligt at sælge sex, men alligevel oplever unge sexarbejdere stigmatisering og diskriminering af de myndigheder, som er ansatte til at passe på dem. Det tæller bla. vilkårlige anholdelser, overgreb og begrænset adgang til hospitalsvæsenet. Sexarbejde betragtes ofte som skamfuldt, og de unge sexarbejder lever ofte et liv i hemmelighed for familie, venner og samfundet. Et liv isoleret og uden for samfundets fællesskaber. I år støtter elever på danske ungdomsuddannelser de unge sexarbejderes kamp for uddannelse i deres rettigheder og seksuelle sundhed, samt styrket deres fællesskaber, for de ikke skal leve i ensomhed
Årets projektet sætter fokus på at løse udfordringerne i Etiopien gennem tre hovedområder:
1 Uddannelse af sexarbejdere i deres rettigheder og seksuelle sundhed samt støtte til at gå i dialog med lokale magthavere og myndigheder, så de kan få skabt opbakning til deres kamp for lige rettigheder.
2 Give sexarbejdere adgang til safe spaces i deres lokalmiljø, hvor de kan få støtte og rådgivning bl.a. til lægehjælp samt styrker deres fællesskaber
3 Uddanne ambassadører inden for politiet, sundhedsmyndigheder og andre relevante aktører, så de i samarbejde med sexarbejderne kan udbrede viden om sexarbejderes vilkår, og hvad der skal til for at forbedre dem.
Og det giver da helt vild god mening at støtte.
(Havde ikke lige et dagsaktuelt billede, men jeg synes han liger meget godt alligevel)







