I den sidste uge har jeg delt flyers ud, jeg har debatteret, og jeg har talt med en masse mennesker. Det er altid hyggeligt og ofte er der en vildt god stemning.
Men der er en gruppe jeg har mødt flere gange, de der unge larmende “brune” drenge. Jeg kører rundt på min cykel, med et stort skilt af mig på, det første de spørger om, det er ”er du Benjamin Friis?” Og det må jeg jo sige ja til. Den næste de spørger om det er “hader du indvandrere” Første gang jeg blev spurgt om det, der bliver sådan helt mundlam. nej, selvfølgelig gør ikke det, jeg har faktisk ikke tænkt over det spørgsmål. I løbet af den sidste uge er blevet stoppet af tre af sådan nogle grupper, og spørgsmålene har faktisk været det samme.
Hvor er det pinligt, faktisk flovt, at vi har et sprog der så systematisk sætter en gruppe unge i en position hvor de regel tror at alle politikere hader dem.
Det kan vi ikke være bekendt, det skal vi gøre bedre.
Og ved du hvad? Jeg er vild med at tale med de her drenge, når vi lige er kommet over de to spørgsmål, er de så nysgerrige!
Hvad står SF for, hvem er venstre, hvad står du for, tjener du mere end dronningen, hvorfor har du ikke en bil, og hundrede andre spørgsmål. Det kan godt tage en halv time inden jeg får lov at komme videre, fordi de bare vil vide så meget.
Jeg synes det er skønt at de er så nysgerrig, og jeg er så glad for at de vil spørge mig om ting, men jeg synes vi skal gøre op med det der tredje generations indvandrerer. Når man er født i landet og ens forældre er født i landet som en dansk mand anden kulturbaggrund, eller en anden religion og det er helt fint, det er altså ikke sært prædikat og sætte på, for hvor stopper det?
Jeg har også talt med mediet sessiomo om bl.a hvad jeg ser af udfordringer med integration, den artikel linker jeg til.
(Jeg har valgt billedet, fordi det er mig der er glad og deler flyers ud, og jeg ber lige så glad som når jeg har talt med “ ungerne” i øvrigt er jeg blevet kaldt en “Ok kartoffel” og det er da ret fedt ikke? 😄)
