I dag er det sidste skoledag, altså med mindre man varetager en kritisk funktion, eller ikke kan få det til at hænge sammen ellers. Heldigvis er der nødpasning, men åh hvor er det et nederen ord.
Det er KUN! noget du må bruge i sidste øjeblik. Det er farligt, for det er sidste mulighed for dig og dit barn. I mit netværk var der en der foreslog at ændre navnet til “Jeg varetager en kritiske funktion i samfundet og er derfor nødsaget til at aflevere mit skolebarn til nødpasning. En super duper dag med masser af pædagoger/lærere så dit barn virkelig bliver set – Dag”
Det synes jeg er en virkelig god ide! Hvis du ikke kan få det til at hænge sammen med børn og din fuktion på arbejdsmarkedet, så kan du trygt aflevere dit kæreste eje til “SUPERDUPER-dag!” vel vidende at der er dygtigt personale der har god tid til ungerne. Og så skal vi sikre at der også er personale nok, når hverdagen træder ind igen.
(Billedet er i øvrigt mig d.d. der lige har sagt SUPERDUPERDAG! det kunne godt blive en vane at sige, ikke med billede hver gang dog)