Administration har mange ansigter, men kvindefagene holder vi fast i besættes af kvinder.
Jeg er medlem af HK fordi jeg er ansat på en overenskomst der er tegnet af dem, det er et givet. Men jeg bliver så skuffet over deres fortsatte kønsnormative tilgang til jobs, i denne kampagne er 7 administrative stillinger beskrevet, de to taltunge (IT og personale) er mænd Menneskefagene (lægesekretær, klinikassistent, socialformidler er kvinder).
Det eneste sted man kan være i tvivl er stillingen som dispatcher, som er dem der sidder i og planlægger ambulanceudkørsler i alarmcentralen. Og i øvrigt også er en så ny stilling at den ikke har et dansk navn.Jeg er ærlig talt skuffet over at min fagforening endnu en gang formår at overse at de selv er med til at fastholde de fastlåste kønsroller vi ser hele tiden.
Så måske har administration mange ansigter, men iflg. HK yder kvinderne omsorg og mændene har styr på IT. Helt ærligt, det er ikke godt nok.
P.S. I øvrigt er min ynglings it supporter Sonja, hun har altid et godt bud på hvad jeg har klokket i EDB’en







