Jeg kan afsløre de parkerer så deres cykel ikke bliver stjålet.
Det skal der gøres noget ved, løsningen er flere cykelparkeringspladser. Det bliver lidt langt, men til gengæld får du tal i bunden du kan blive ekstra forarget over.
Men først en lille forhistorie. Jeg tog dette billede i går, lørdag, da jeg var så heldig at jeg skulle i Tivoli. Ved første øjekast virker det til at der på dette billede er parkeret helt med hovedet under armen, det er bare ikke virkeligheden.
Vi starter lige med at se på billedet. Vi ser 5 ladcykler og stort tal normale cykler parkeret. Jeg koncentrerer mig om ladcyklerne i første omgang, for de er nemlig ikke tilfældigt parkeret. De er parkeret så de ikke lige bliver stjålet, alle cyklerne er parkeret op af noget der sidder fast i jorden, og så er de ellers lænket fast. Det er de, både fordi ladcykler er den type cykel der bliver stjålet allerflest af i københavn, da det ganske enkelt er nemt (lad nu være med at købe cykler uden kvittering, særlig ladcykler!), og sikkert, da politiet ikke har ressourcerne til at følge op på cykletyverierne.
De er altså ikke billige de cykler. Dem på billedet koster mellem 15 og 50 tusind stykket, alt efter model, så jeg kan godt forstå de bliver låst fast. Men hvorfor parkerer de så ikke i cykelstativerne?
Jo, der var jo ikke plads… OVERHOVEDET! Jeg gik lige en lille tur rundt og så i de nærliggende cykelstativer. Der var 2 pladser 5 minutters gang derfra (og når jeg kan tælle 8 cykler der holder udenfor stativer, gør det jo ikke en forskel).
Der var heller ikke skiltning til andre steder at parkere sin cykel, så hvordan skulle man kunne vide hvor næste plads var. Det er værd at bemærke at der fortsat var fin plads til at fodgængere kunne komme forbi, bænken var dog svær at bruge. Men der var adgang for gående.
Her er de to store problemer i en nøddeskal, for få parkeringsmuligheder for cykler, og for dårlig skiltning til næste stativ.
NU KOMMER DER TAL:
Cykelejerskab i københavn: ca. 750.000, inklusive lad- og elcykler (Ladcykelejerskab er steget med 30 procentpoint de sidste 4 år).
Bilejerskab i købehavn: ca.150.000 inklusive delebiler
Cykelparkeringsplaser: 185.000 offentligt tilgængelige pladser
Bilparkeringspladser: 125.000 pladser (og ca. lige så mange private pladser)
Det betyder at der er ca 1( 0.9 plads pr bil på købehavnerniveau og kun 0.2 plads pr cykel).
Det er ikke godt nok. Vi skal som minimum have lige så gode cykelparkeringsforhold som bilparkeringsforhold, Med særlig mulighed for at kunne parkere ladcykler lovligt og sikkert.
Det er trods alt knap halvdelen af alle københavnere der bor i københavn der har cyklen som foretrukken transportmiddel. Hvorfor skal de ikke kunne parkere den når de er fremme ved deres destination? Derfor vil jeg have bedre forhold for cykleister i københavn.
*Jeg har hentet alle tal i mobilitetsanalysen for Københavns Kommune







